Hej velkommen til familien Kielsgaards hjemmeside.
Siden er helt ny og vil løbende blive opdateret i takt med at vi får tid til at skrive og tilføje billeder.
Her vil vi fortælle jer om vores bådprojekt, helt fra drømmen opstod og hele vejen igennem forløbet og om alle de glæder som projektet har give og om de opgaver der skal løses igennem så langt og stort et projekt. Vi håber at dette kan være til inspiration for andre der går med drømmen om at bygger en større båd.
Det hele startede omkring 1980, hvor jeg havde afsluttet min uddannelse som eleltronik tekninker og havde behov for at der skulle ske noget spændende i mit liv. Jeg havde sejlet hele vejen op igennem mit ungdomsliv i diverse jolle og sejlet en masse kapsejlads, så sejlads havde allerede fyldt rigtig meget. Efter jeg havde læst en del bøger om folk som havde sejlet på langfart, både bøger fra ældre tid og nyere bøger skrevet af Troels Kløvedal og Lars Åby Jensen, begyndte drømmen om selv af prøve noget lignende at presse sig på og drømmen blev født og fik speciel gødning ved at overværer et par foredrag afholdt af såvel Troels og Lars.
Drømmen skulle meget gerne komme til at se nogenlunde ud som på billedet.

Valget af bådmodel faldt meget hurtigt på en Fijian 43 - en klassisk båd som skulle besidde rigtig gode sejlegenskaber og som skulle være meget velegnet til langturs sejlads af en familie.


Der blev også hentet meget inspiration ved at kigge og drømme om denne meget smukke Halberg Rassy 42.

Smukt syn af denne Halberg Rassy 42 på bidevind i frisk vejr - drømmen var godt og grundig født, så nu var det bare om at komme i gang selv.